Har levet med ADHD børn i mange år, men man bliver ofte "professionel" i livet med sine børn - det er jo slet ikke meningen. Men ja indrømmet, tudeturer - frustrationer - vrede - håbløshed - glæde alle følelserne er der.
Men Hvorfor får man ikke lige den undervisning fra starten. Det ville hjælpe en del i forhold til hverdagen.
Mange tror man "pakker sit barn ind i vat" - men vidste de nu det vi, som forældre ved - så så de nok lidt anderledes på tingene.
Her er vores lille VOKSENSTRATEGI i forhold til ADHD eller bare i forhold til børn ;)
Voksne, der let bliver hidsige eller ængstelige, skal først lære at styre sig selv!
Skæld aldrig ud, det hjælper alligevel ikke
Fortæl, hvad der skal ske(præcist!) . IKKE, hvad der skal holde op/stoppe.
Bliv i nærheden af barnet, indtil beskeden er efterkommet.
Tilbyd og hold øjenkontakt.
Lad være med at forfalde til vanemæssig kritik.
Lad være med at moralisere eller appellere til barnets "bedre jeg".
Vær ikke impulsiv!
Brug belønning / nedsat belønning.
"Vi har god tid: Vi bliver ved, til du kan."
Den voksne vælger "slagmarken", dvs. tid og sted for de slag, der skal slås.
Undgå at sætte barnet i situationer, der forværrer symptomerne.
En handlings anvisning af gangen - enkelt formuleret - check, at barnet har forstået anvisningen.
Anvisninger skal gentages af den voksne og af barnet.
Lad barnet sige reglen højt !
Ja - noget af en omgang og der var meget mere - men tror det bliver gemt til en anden god gang.
Vi kan jo som voksne heller ikke rumme alt på en gang...
Tekst er ikke altid det sjove....
Billeder taler mere til mange af os i en stresset hverdag ;) Men dem må i have tilgode .