Os med ADHD børn...
Så er vi startet op til psykoedukation, hos psykiateren, vi får indblik i ADHD, medicin, § og hvad der ellers røre sig omkring ADHD. Vi er en hel flok forældre samlet, for at få indblik og læring i forhold til den måde ADHD indvirker på vores børns hverdag.
Noget jeg har manglet som mor til børn med ADHD. Kommunen sagde på et tidspunkt, at det var selvforskyldt, da vi havde valgt at bruge privat praktisernende børne/unge psykiater. Og derved ikkekom omkring Risskov i Århus. Men vi gør vel alle hvad vi synes er bedst for vores børn. Og flere års ventetid, i forhold til PPR og generel udredning, er ABSOLUT IKKE acceptabelt
Ofte bliver der set skævt til de implicerede familier, hvis man er på indkøb/i sociale sammenhæng/familiefester U name it!!!!!
Derfor er det rart at mødes med ligestillede, dele erfaringer, få og give gode råd og ideer om, hvordan, man måske skal gribe tingene anderledes an. Man kan få "ju hu" oplevelser midt i samtalen, se at andre har haft/eller har de samme evige "kampe" med deres børn.
Men fælles for os alle, er at vi elsker vores børn. Vi ved hvordan vi sammen kan tackle de fleste episoder i hverdagen.
Ofte er mange af konflikterne at finde ude i offentligt rum, det er ofte omgivelsernes uvidenhed, eller deres berøringsangst, der får episoderne til at eskalere.
Berøringsangsten udspringer jo ofte i det førstnævnte, uvidenhed....
Hverdagen med ADHD tæt inde på livet, er et anderledes og til tider spændende og udfordrende liv. Dermed ikke sagt at vi ikke elsker vores børn. Med eller uden diagnose.
Jeg ville for intet i verden være foruden min datter. Eller for den sags skyld min ældste søn. Det er ingen hemmelighed, at de begge er diasnostigerede med ADHD og at de begge får medicin.
Medicinen betragter jeg lidt som et hjælpemiddel. Nogle bruger stok, støttestrømper eller briller.
2 af mine børn bruger medicin.
Jeg er både for og imod medicinen. Men det er helt sikkert med til at mine børn kan få en mere funktionel hverdag, når de bruger medicin, I forhold til ikke at bruge medicinen.
Eneste ulempe ved medicinen er de vandvittige omkostninger, der er forbundet med det.
Jo vi får tilskud til dele af medicinen via Sundhedsministeriet. Men til trods for at vores datter er under 18 år, så kan vi ikke få yderligere tilskud via kommunen. Tror jeg skal have bedre indblik i de §´er der er omkring tilskud til dette.Men gudskelov , er det et punkt vi kommer ind på senere i forløbet, under vores psykoedukation.
Noget jeg har manglet som mor til børn med ADHD. Kommunen sagde på et tidspunkt, at det var selvforskyldt, da vi havde valgt at bruge privat praktisernende børne/unge psykiater. Og derved ikkekom omkring Risskov i Århus. Men vi gør vel alle hvad vi synes er bedst for vores børn. Og flere års ventetid, i forhold til PPR og generel udredning, er ABSOLUT IKKE acceptabelt
Ofte bliver der set skævt til de implicerede familier, hvis man er på indkøb/i sociale sammenhæng/familiefester U name it!!!!!
Derfor er det rart at mødes med ligestillede, dele erfaringer, få og give gode råd og ideer om, hvordan, man måske skal gribe tingene anderledes an. Man kan få "ju hu" oplevelser midt i samtalen, se at andre har haft/eller har de samme evige "kampe" med deres børn.
Men fælles for os alle, er at vi elsker vores børn. Vi ved hvordan vi sammen kan tackle de fleste episoder i hverdagen.
Ofte er mange af konflikterne at finde ude i offentligt rum, det er ofte omgivelsernes uvidenhed, eller deres berøringsangst, der får episoderne til at eskalere.
Berøringsangsten udspringer jo ofte i det førstnævnte, uvidenhed....
Hverdagen med ADHD tæt inde på livet, er et anderledes og til tider spændende og udfordrende liv. Dermed ikke sagt at vi ikke elsker vores børn. Med eller uden diagnose.
Jeg ville for intet i verden være foruden min datter. Eller for den sags skyld min ældste søn. Det er ingen hemmelighed, at de begge er diasnostigerede med ADHD og at de begge får medicin.
Medicinen betragter jeg lidt som et hjælpemiddel. Nogle bruger stok, støttestrømper eller briller.
2 af mine børn bruger medicin.
Jeg er både for og imod medicinen. Men det er helt sikkert med til at mine børn kan få en mere funktionel hverdag, når de bruger medicin, I forhold til ikke at bruge medicinen.
Eneste ulempe ved medicinen er de vandvittige omkostninger, der er forbundet med det.
Jo vi får tilskud til dele af medicinen via Sundhedsministeriet. Men til trods for at vores datter er under 18 år, så kan vi ikke få yderligere tilskud via kommunen. Tror jeg skal have bedre indblik i de §´er der er omkring tilskud til dette.Men gudskelov , er det et punkt vi kommer ind på senere i forløbet, under vores psykoedukation.
Ja, som i sikkert allerede kan se ud fra mit "lille" indlæg, så fylder ADHD en del i min hverdag, men generelt er det ikke noget jeg tænker over 24/7, selv om det er et 24/7 arbejde at omgive sig med børn med ADHD.
Følg med og jeg vil følge op omkring medicin - §§ - og hvad der ellers måtte komme op til overfladen...
http://commons.wikimedia.org/wiki/File%3AVegetarian_diet.jpg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar